10/02/2026
KOL
KOL eller Kronisk Obstruktiv Lungesygdom er en kronisk betændelsestilstand i lungerne, som medfører tab af lungefunktion.
KOL findes i alle sværhedsgrader – fra meget milde symptomer til svær åndenød, hvor der er behov for ilttilskud.
KOL ødelægger lungevævet og forsnævrer luftvejene, hvilket giver åndenød. Det kan også blive sværere og sværere for lungerne at forsyne kroppen med tilstrækkelig ilt.
Årsager til KOL
Rygning er den største årsag til KOL.
Statistik viser, at 80-90 procent af dem, der får konstateret KOL, ryger eller har røget.
Du kan godt udvikle KOL, selvom du aldrig har røget.
Andre årsager til KOL kan være store mængder luftforurening fra partikler, gasser og dampe fra erhvervsmæssig udsættelse, kan også være årsag til KOL.
Sidst men ikke mindst kan man også være arveligt disponeret.
Symptomer på KOL er åndenød, hoste, eventuelt med slim, hvæsende, pibende vejrtrækning og kronisk nedsat lungefunktion
Mange mennesker har KOL uden at vide det. Du vil måske – som de fleste andre – først lægge mærke til det, når åndenøden bliver markant. Efterhånden som sygdommen skrider frem, bliver åndenøden mere og mere udtalt, og til sidst kan den også være til stede, når du er i hvile.
Mange med KOL oplever, at deres symptomer varierer gennem døgnet og fra dag til dag. Nogle mærker åndenød, når de anstrenger sig, og andre har gener det meste af tiden.
Mange med KOL vil i forbindelse med deres sygdom opleve forværringer, hvilket kan være en opblussen i sygdommen. Ved en forværring vil du ofte være nødt til at tage ekstra medicin eller søge lægehjælp.
Målet med akupunkturbehandlingen er at dæmpe betændelsen og forebygge nye opblussen. Sygdommen kan ikke kureres, men kan holdes nede.
For mange påvirker det både søvn, social omgang og livskvalitet.
Hvordan kan akupunktur hjælpe?
Akupunktur arbejder med kroppens nervesystem og kredsløb og har til formål at skabe ro, balance og bedre gennemstrømning i de områder, som er irritable.
- Behandlingen kan blandt andet:
- Forbedre blodcirkulationen omkring det berørte område
- Understøtte kroppens egen helingsproces og ”rense ud i” lungerne
- Berolige overbelastet nervesystem
- Regulere immunforsvaret
Mange oplever lindring under eller lige efter et behandlingsforløb.
Vi har fokus på dig!
Ved KOL er det vigtigt at se på årsagen – ikke kun symptomerne. Derfor tager vi ved AkuFokus udgangspunkt i hele din situation ved vore behandlinger.
Udgangspunkterne kan f.eks. være:
- Miljøfaktorer
- Spændinger i muskler og bindevæv
- Hvor langt du kan gå uden at blive forpustet
- Stress og manglende restitution
- Øvrige udfordringer i din hverdag
- Motionsniveau
Behandlingerne tilpasses individuelt og justeres løbende alt efter din respons.
Hvad kan du forvente?
Nålene er meget tynde og placeres skånsomt. De fleste oplever behandlingen som afslappende og mange falder til ro undervejs.
Et forløb planlægges ud fra dine symptomer og deres varighed.
Din akupunktør kan ligeledes give dig gode råd og evt. snakke med dig om hvad du selv kan gøre.
Overvejer du akupunktur mod KOL?
Er du i tvivl om, hvorvidt akupunkturbehandlinger har relevans for dig, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale.
Sammen finder vi ud af, om behandlingen kan være en del af din vej mod mindre besvær i din hverdag og bedre balance, søvn og livskvalitet.
Vi anbefaler at du får 5 behandlinger hurtigst muligt efter hinanden. Efterfølgende kan det være en god idé, at vedligeholde dine resultater med en opfølgende behandling med jævne mellemrum. Dette aftaler du og akupunktøren i fællesskab.
Prisen er kr. 500.- pr. behandling for de første 10 behandlinger, derefter 350.- pr. behandling.
Der gives tilskud fra Sygeforsikringen ”danmark”, ligesom dine sundhedsforsikringer ofte bevilger behandlinger til denne lidelse.
Man bør altid tale med lægen om gener og eventuelle begrænsninger i hverdagen, så disse kan afhjælpes på bedste vis.