Spinalstenose

Hvad er spinalstenose?

Spinalstenose er en tilstand, hvor der sker en forsnævring af rygmarvskanalen eller de nerver, der løber ud fra rygsøjlen. Det lægger pres på nerverne – og det er dét, der giver symptomerne.

Ved spinalstenose bliver der simpelthen mindre plads til nerverne i rygsøjlen – oftest i lænden (lumbal stenose) eller i nakken (cervikal stenose).

Symptomerne afhænger af, hvor forsnævringen sidder.

I lænden, som er den mest almindelige, giver det smerter i lænd og baller med udstråling ned i benene (iskias-lignende). Det kan også give en følelse af tyngde eller træthed i benene, især når du går. Dette giver igen nedsat gangdistance. Det kan være, at du kan mærke lindring når du bøjer dig frem eller sætter dig ned.

Når stenosen sidder i nakken giver det oftest smerter i nakke og skuldre samt prikken eller følelsesløshed men også svaghed i arme/hænder
Alvorlige (sjældne) symptomer er problemer med vandladning eller afføring og i disse tilfælde skal du søge læge øjeblikkeligt.

Årsager:

Den hyppigste årsag er slitage, men der er flere faktorer: Den mest almindelige årsag er udover slidgigt diskusprolapser, men knogleudvækster (osteofytter) eller tidligere rygskader eller operationer kan ligeledes spille en stor rolle. Endelig kan det være en medfødt smal rygmarvskanal, men det hører heldigvis til sjældenhederne.

Spinalstenose minder meget om diskusprolaps, men her er de vigtigste forskelle:

Spinalstenose

  • Kommer ofte gradvist med alderen.
  • Smerter/træthed i ben ved gang og ståen.
  • Bedre når du bøjer dig frem (fx cykler eller sidder).
  • Ofte begge ben.
  • Føles som “træthed”, tyngde eller kramper i benene.
  • Kaldes nogle gange “vindueskiggersyndrom” (man stopper op og hviler).

Diskusprolaps

  • Opstår ofte mere pludseligt (løft, vrid, belastning).
  • Skarp, jagende smerte ned i ét ben (iskias).
  • Ofte værre når du:
    - bøjer dig frem.
    - hoster/nyser.
  • Typisk én side.
  • Kan give følelsesløshed eller kraftnedsættelse i bestemte områder.


Hurtig tommelfingerregel

Bliver det bedre, når du bøjer dig frem?
→ Tænk spinalstenose.

Bliver det værre, når du bøjer dig frem?
→ Tænk diskusprolaps.

 

Hvordan kan akupunktur hjælpe?

Akupunkturen kan ikke fjerne selve årsagerne, men nålene arbejder med kroppens nervesystem og kredsløb og har til formål at skabe ro, balance og bedre gennemstrømning i de områder, hvor generne og smerterne sidder.

Behandlingen kan blandt andet:

  • Dæmpe smerteoplevelsen
  • Afspænde muskler
  • Forbedre blodcirkulationen omkring det berørte område
  • Understøtte kroppens egen helingsproces
  • Berolige overbelastet nervesystem

Mange oplever, at smerterne gradvist aftager og at bevægeligheden forbedres under eller lige efter et behandlingsforløb.

 

Vi har fokus på dig!

Ved smerter er det vigtigt at se på årsagen – ikke kun symptomerne. Derfor tager vi ved AkuFokus udgangspunkt i hele din situation ved vore behandlinger.

Udgangspunkterne kan f.eks. være:

  • Overbelastning eller gentagne bevægelser
  • Spændinger i muskler og bindevæv
  • Stress og manglende restitution
  • Holdning, arbejde og daglige vaner
  • Fejlstillinger i fødderne

Behandlingerne tilpasses individuelt og justeres løbende alt efter din respons.

 

Hvad kan du forvente?

Nålene er meget tynde og placeres skånsomt. De fleste oplever behandlingen som afslappende og mange falder til ro undervejs.

Mange oplever:

  • Mindre konstante smerter
  • Bedre søvn
  • Større bevægelighed og bedre gangafvikling

Et forløb planlægges ud fra dine symptomer og deres varighed.


Overvejer du akupunktur mod gener fra spinalstenose?

Akupunktur kan være værd at overveje hvis:

  • Du har vedvarende smerter
  • Du har besvær med at gå


Er du i tvivl om, hvorvidt akupunkturbehandlinger er relevant for dig, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale.

Sammen finder vi ud af, om behandlingen kan være en del af din vej mod mindre og færre smerter og bedre gangafvikling samt livskvalitet.

Vi anbefaler at du i første omgang får 5 behandlinger hurtigt efter hinanden, afhængig af hvor fremskreden lidelsen er. Efterfølgende kan det være en god idé, at vedligeholde dine resultater med en opfølgende behandling med jævne mellem rum.

Prisen er kr. 500.- pr. behandling for de første 10 behandlinger, derefter 350.- pr. behandling.
Der gives tilskud til Sygeforsikringen ”danmark” ligesom dine sundhedsforsikringer ofte bevilger behandlinger til denne lidelse.